8. maj 2019 - Lachen

Ruten fra Camione til Lachen

Så kom dagen, hvor jeg skulle køre til Lachen og besøge Rie og Søren. Jeg havde fået lov til at overnatte tre nætter, så jeg kunne køre en tur i omegnen på min motorcykel den ene dag og gå en tur i bjergene den anden. Den tredje dag skulle jeg så køre til Lörrach og tage toget hjem via Hamborg.

Morgenmaden på hotellet var selvfølgelig bedre end hvad jeg selv havde lavet i Barolo, men så var den heller ikke bedre. Ticino er jo alligevel lidt Italien. Det er den eneste kanton i Schweiz, hvor de taler italiensk og så åbenbart også spiser italiensk morgenmad. Det regnede udenfor, så det ville ikke bleve en nem tur. Jeg kørte kl. 10:30 og SMS'ede til Rie, at jeg nok ville være hos dem kl. 13:30. Der var ca. 200 km, men jeg kunne ikke køre de tilladte 120 på motorvejen pga. regnen, - eller jeg ville i hvert fald ikke. Der var heldigvis ingen kø oppe ved Sct. Gottard-tunnellen, så jeg kunne køre lige igennem den 17 km lange tunnel. Der er noget varmere derinde og der er en del os, men de må alligevel have noget udluftning. Da jeg kom ud på den anden side, var det tørvejr, så nu blev det lidt sjovere. Dvs. hvis det altså ikke havde været for rygsmerterne, som nu var ret generende. Det er "bare" muskelinfiltrationer, men det kan altså også godt gøre ondt alligevel. Da jeg kom til byen Schwyz, måtte jeg altså lige holde ind. Det blev ved en McDonald, hvor jeg købte en burger og fik slappet af i ryggen. Først for sent så jeg SMS'en fra Rie, at hun inviterede på frokost. Det havde nu været bedre end McDonald. Resten af turen var rigtig flot, hvor jeg kørte over et plateau, hvor der ganske få steder stadig lå sne, men markerne var også helt gule af mælkebøtter. De er selvfølgelig ikke så langt fremme, når man er højere oppe. Længere nede havde de sat frø.

Jeg ankom til Lachen kl. 13:45 og kørte noget rundt i byen for finde frem. Der er fyldt med vejarbejde og ensretningerne er vendt om, men det vidste TomTom ikke. Det blev er glædeligt gensyn og jeg skal love for der blev snakket og fortalt.

Vi gik en tur ned til søen og videre ud til et lidt dyrt parcelhusområde, som ligger ned til søen og hvor der er et rigt fugleliv med masser af vadefugle, og et enkelt storkepar på toppen af et afgrenet træ.

Jeg havde medbragt nogle vine fra Barolo, som vi skulle have til aften, men Søren åbnede lige en flaske tysk sect, - altså tysk champagne. Det har været noget underkendt, - sikkert fordi de tidligere var tynde og søde. Det var denne ikke. Den var helt på højde med de franske af slagsen.

Rie lavede Raclette til aftensmad, - en schweizisk ret, som basalt set er kogle kartofler med varme/smeltede osteskiver til. Man skal egentlig ikke andet, men Rie serverede skinkepålæg til og det klædte retten rigtig godt. Retten har den samme hygge over sig som fondue, men er mere enkel og så kan man drikke rødvin til og snakke samtidig og det blev der gjort, indtil vi var ved at falde om af træthed. Rie havde redt op, så jeg væltede bare i seng, - udmattet.