tirsdag den 7. maj 2019

5. maj 2019 - Monforte


Udsigt over Barolo med La Morra i baggrunden
Selvom jeg står op ved 8-tiden, så bliver klokken alligevel noget op af formiddagen inden jeg kommer afsted. I dag havde kioskdamen så udsolgt af brød, så jeg måtte køre op til La Morra efter det. Det er nu også bedre, - eller rettere mindre dårlig. Jeg kom afsted ved 11-tiden, hvor jeg ville køre rundt i distriktet og se markerne, bakkerne og byerne. Den første by jeg kom til var selve Barolo. Jeg parkerede ved en vinhandel, som i weekenden tilbød, at man kan smage 5 forskellige vine fra områden. Det var ikke top Barolo, - men også vine andre steder fra, - f.eks. Barbaresco. De handler for øvrigt med Løgismose i Danmark. Videre mod Monforte. Der er fine vinmarker hele vejen. Jeg stoppede i Monforte, for at få lidt at spise. På torvet fandt jeg Rocca Enoteca, hvor jeg fik mig en salat med gedeost og et glas Barolo. Jeg ville videre til La Morra, men ikke ad den slagne vej, så jeg kom til udkanten af vinområdet. Jeg kom helt ned til floden Tanaro, hvor jeg drejede tilbage østpå mod La Morra.Jeg parkerede lige uden for bymidten, hvor der kun var maks. 100m op til torvet. Der har man den mest fantastiske udsigt over områden og man kan se Alperne i baggrunden,
Udsigt mod Alperne fra Monforte
Det kan man mange steder. De er rigtig flotte lige nu, hvor der stadig er sne på toppen. Jeg ved ikke om snegrænsen har trukket sig tilbage på grund af klimaforandringer, men klimaforandringerne har sat ind på vindyrkningen. De høster omkring en måned før man gjorde for 30 år siden og de har færre dårlige år, - dvs. år med kulde og regn. Jeg gik hen til den kommunale vinbutik, som også deler smagninger ud. For 13€ kan man smage 8 vine fra La Morra. Det er ikke alle topvive, men også på druerne Dolcetto og Barberra, - selvom den sidste faktisk kan lave nogle rigtig gode vine. Der var da heldigvis også vine på Nebbiolodruen, som laver Barolo- og Barbarescovinene.
Jeg trillede hjem.

Torvet i La Morra
Ved seks-tiden tog jeg løbeskoene på og gik op mod byen. Der er godt tre kilometer og hele vejen går stejl opad, så jeg havde fået sved på panden da jeg kom op til La Morra. Jeg havde checket en bestemt restaurant forinden, som ligger helt op ved torvet og som har smykket alle væggene med vinflasker (med vin i). Forretten var kalvetunge med persillepesto og hovedrettn var noget der mindede meget om ossobuko. Til begge retter fik jeg selvfølgelig et glas Barolo. Jeg gik hjem igen, så snart jeg havde spist. Solen var ved at gå ned ogder var kommet et helt fantastisk rødt skær over markerne, men især Alpernes snetoppe. Jeg havde glemt kameraet og telefonen var løbet tør for strøm, - så det må du tænke dig til. resten af aftenen læste jeg og drak et par glas af husets vin, Barolo "Pini". Deres billigste Barolo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar