11. maj 2019 - Sidste dag i Schweiz

Set ned i dalen fra dæmningen.
Der var stadig lidt sne i bunden

Et gammelt ordsprog siger, at efter tre dage lugter fisk og gæster. Det var på tide at drage nordpå. Vejret var vist også ved at blive bedre mod nord, for i Lachen regnede det. Det skulle nu ikke afholde os fra at tage bilen op i bjergene og se et par dæmninger og søer. Selv i regn er Schweiz smuk, men jeg foretrækker nu bare solen. Vi kørte rundt og så på egnen og kom også forbi et hus hvor de avlede små nisser. De stod overalt i haven. Jeg synes nu, de burde luge lidt ud i dem, men ukrudt forgår jo ikke så let.

Søren og Rie gav igen frokost, men ved 14:30-tiden kørte jeg. Der var blevet tørvejr, men undervejr langs Züricher See kunne jeg se en byge nærme sig uden på søen. Jeg også stødte på en senere, men som også havde hagl, men ellers var turen til Lörrach fin og tør.

Mit aftensmad bestod, som sædvanlig i Lörrach, af "Karrywurst mit Pommes" og en øl. Jeg skulle jo ikke køre mere MC den dag. MC'erne bliver læsset på til næsten sidst, så vi ventede længe. Vi var 14 MC'er i alt, men jeg var eneste dansker.

Speciel schweizisk ukrudt

Jeg fandt min kupé efter at have lastet MC'en og det skulle vise sig, at der var et ældre ægtepar med fra Skive. Han var arkæolog, så vi fik en fin snak om "gamle dage", men nu også om de mere nye. De var på vej hjem fra fem uger i Ligurien; Italien nede ved den franske grænse og Middelhavet. De havde et hus nær San Remo. De syltede selv oliven, for de haar verdens bedste oliven på den egn, sagde de. Jeg fortalte, at jeg var fra Vejen og så fortalte han, at Sønderskov har et meget fint musæum af udgravninger fra egnen. Det vidste jeg faktisk ikke. Der var også en ung tysk pige i kupéen, men hun kedede sig sikkert. Hun kravlede i hvert fald tidligt i seng. Vi andre lagde os vel ved 10:30-tiden. Vi ville blive vækket kl 6 næste morgen.