torsdag den 9. maj 2019

7. maj 2019 - Campione d'Italia


Grænsen til Campione d'Italia
Jeg skulle besøge Rie og Søren i Lachen inde midt i Schweiz, men jeg gad ikke køre derop på en tur. Jeg var også begyndt at få ondt i ryggen, så der var ikke så sjovt at køre. Jeg bestemte mig derfor for,  at køre til Campione d'Italia, som er en lille italiensk enklave inde i Schweiz i Tizino kantonen. Enklaven ville ikke med i den Schweiziske union, da den blev dannet. Den fik tilnavnet d'Italia af Mosolini i 30'erne. Det var dejligt vejr at køre i og jeg var vel deroppe ved 14:30-tiden. Jeg havde bestilt og betalt et hotelværelse dagen forinden på Hotel Campione, som ligger lige op "grænsen". Jeg fik opgraderet mit værelse. Der var vist ikke mange andre gæster.


Nå, - jeg tog mine korte bukser på og gik ned i byen. Der står en del palmer i haverne, så klimaet er nok godt. Udsigten over Luganosøen er dejlig og der er flere restauranter og barer nede ved vandet. Jeg satte mig og fik et par øl, men jeg nød solskinnet og læste om det nyudskrevne valg til folketingen den 5. juni. Alle var vist blevet overrasket, men nu begynder valgkampen, men jeg er ikke hjemme til at hjælpe med at sætte valgplakater op. Det må de selv klare. Jeg gik lidt rundt og kiggede på byen. Der ligger et kæmpe casino oppe bagved. Det er åbent tit sådan, at små lande og enklaver, får lov til at gøre ting som hovedlandet ikke tillader og her kan de så få en ekstra indtægt ved at drive et casino.

Jeg gik hjem til hotellets terrasse og nød den sidste eftermiddagssol til en Gin&Tonic mens jeg skrev dagbog og senere fik jeg også aftensmad der, - bl. a. en lækker bøftatar, der var rørt med krydderier.


Jeg nåede ikke så meget mere inden jeg gik i seng.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar