2. maj 2019 - Sierre

Min Pizza-pusher, Geny

Jeg var virkelig træt i går. Jeg havde ikke løbet en maraton, men det var næsten som om jeg havde. Den tynde luft havde nok alligevel stresset kroppen. Jeg lagde i hvert fald mærke til, at pulsen var ca. 20 over det normale, mens jeg var oppe i højderne. Jeg slappede derfor af på sengen efter morgenmaden og kørte sidst på formiddagen mod Sierre, som skulle være den anden vinby i området. Jeg ville egentlig bare køre lidt op i vinmarkerne, men vidste ikke lige, hvor jeg skulle køre. Jeg spurgte på turistinformationen, som jeg tit gør og vi kom frem til at en tur op til Montana. Det skulle vise sig ganske svært at finde ud af. Det er vist Crans-Montana, som er "berømt", men der sker intet om sommeren. Tilgengæld er der virkelig gjort meget for vinterturisterne. Så jeg satte mig og fik en gang spagetti til frokost. Der var mig og en håndfuld postarbejdere, der sad på gågaden og fik noget at spise.

Jeg kørte ned igen og kom så i tanke om, at jeg da manglede at smage vinene hos en vinbar i Sion. Den hedder "Verre À Pied". Det skulle vise sig at blive ganske interessant. De åbnede først kl. 16:30, så jeg havde lige tid til at slappe lidt af. Jeg var der 10 min. efter åbningstid og der var allerede gæster i baren. Jeg valgte en "menu", hvor jeg smagte på 6 forskellige vine. Vinene var alle fra samme leverandør. Det kan være ganske interessant, at sammenligne en producents forskellige vine. Denne producent hedder: Pilloud & Praz. Da jeg fik deres Pinot Noir i glasset, mente jeg, at det måtte være en fejl. Dette var ikke en Pinot Noir. Den var for mørk og ugennemsigtig. Den duftede ikke af PN og smagte heller ikke som en PN. Altså det kunne ikke være en PN. Forkert etikette! Nu skulle det vise sig, at butiksbestyreren var til stede og jeg foreholdt ham min anke. Det kunne han selvfølgelig ikke akceptere, så han ringede til vinavleren, der sagde, vinen var lavet på gamle stokke, men i øvrigt var 100% Pinot Noir. Man diskuterer altså ikke med manden, som har lavet vinen, - men den smagte altså ikke af Pinot Noir!! Jeg glemte desværre at købe en flaske, så PN elskere: I må selv tage ned og prøve. Derefter kom selve direktøren for foretagenet, som er en sammenslutning af sammenslutninger, - så vidt, som jeg forstod det. Vi fik en god vinsnak og jeg fik endnu engang udvidet min vinviden.

Jeg travede nu ned til min Pizza-pusher. Hun var klar til at få kunder. Hun har ikke mange og jeg tror desværre ikke hun overlever som pizzarestaurantejer, - men måske er det bare sæsonudsving. I hvert fald fik jeg igen fantastisk mad, - blæksprutter til forret og pizza til hovedret.

Vi tog en selfie til sidst opg sagde derefter farvel til hinanden.