|
Barrage Dixence |
Jeg spiser som regel morgenmad kl. 8. Så slapper jeg lige lidt af med dagens avis bagefter. I dag kørte jeg lidt før 10. Jeg ville op at se
Grande Dixence. Det er Europas
højest beliggende dæmning. Det ligger ca. 15 km syd for byen, men højt oppe, så jeg kom op i sneen. Det var nok også sneen, der var årsagen til at vejen helt derop var lukket, så jeg kunne kun se den nedefra. Der går en svævebane helt op på dæmningen, men den kunne jeg altså ikke prøve. Jeg gik så højt op, som jeg kunne og tog et billede. Der lå meget sne endnu.
På vejen ned kom jeg forbi et af de brune turistskilte, der fortalte om
Pyramides d’Euseigne. Jeg havde læst om pyramiderne, men glemt dem igen. Det er naturlige "pyramider", der er dannet siden seneste istid. Nogle store sten har beskyttet kalkunderlaget mod regn. Resten er skyllet væk og nu står bare nogle høje søjler med en sten på toppen. Det ser meget uvirkeligt ud.
|
Læg mærke til rækværket på bjergsiden |
Jeg kunne nu få tid til at køre over på den anden side af dalen, - nord for Sion. På vejen købte jeg et par sandvich. Jeg ville op at se
Bisse du Torrent-Neuf. Det er en del af et kanalsystem, som især vinbønderne har lavet for at få nok vand til vinplanterne på de tørre skråninger. Der er en sti langs kanalen og den går til tiden langs bjergsiden. I starten går man i skoven indtil man kommer til et vandfald, som er starten af kanalen. Derefter går man langs klippevæggen. Der er heldigvis sat rækværk op og enkelte steder hænger "stien" ud over skrænten.
|
Hængebro af stål |
Der er også lavet to hængebroer over nogle dybe kløfter. Det er interessant for folk med højdeskræk. Det lider jeg heldigvis ikke af, så jeg nød den fantastiske udsigt over dalen. Jeg vendte om da jeg havde gået 2,5 km og fulgte næsten samme vej tilbage. Jeg var træt og også lidt sulten igen, så jeg bestemte mig for at besøge min pizza-dame, Jeny, igen. Hun laver altså bare god mad, så jeg fik en tomatsalat med mozzarella og en stor øl. Jeg var næsten alene i restauranten, så jeg fik en snak med hende. Hun er født af italienske forældre i Venezuella, men flyttede til Schweiz, da hendes mand arbejdede for Nestlè. Han døde for 9 måneder siden af kræft, så hun har næsten lige startet denne lille restaurant, kaldet "
Il Giusto Gusto". Jeg skrev en del af denne dagbog i restauranten og sluttede med at spise aftensmad.
Jeg var træt, så jeg slæbte mig hjem på værelset og slappede af inden jeg gik i seng.
|
Udsigt mod nord over Sion med vinmarkerne over byen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar