27. april 2019 - Gennem Schweiz

Montreaux.
Udsigt over Montreauxsøen
med Mont Blanc bjergene i baggrunden

Vi blev vækket i toget allerede kl. 6:30, men jeg var nu vågen. Jeg havde sovet fint, modsat den ældre tyske dame, som også lå i nederste køje over for mig. Hun havde jo heller ikke kørt over 400 km dagen forinden. Der var også en ung mand fra Schweiz, så jeg fik rigtig øvet mit tyske, - især da det viste sig, at damen var tysklærerinde. Interessant og lærerigt. Vi kunne forlade toget kl. 8:30, men derefter tog det lidt tid at rangere vognene med biler og min motorcykel på plads, så vi kunne køre fra borde. Jeg havde været eneste MC på toget.

Jeg kørte til grænsen, hvor jeg købte en "vignette", - en tilladelse til at køre på de schweiziske motorveje. Derefter videre mod Bern. Benzintanken var ved at være tom, men heldigvis kom der endelig en rasteplads med benzin og morgenmad. Det kan knapt kaldes morgenmad, som serveres på toget. Videre sydpå blev vejret efterhånden bedre og solen tittede frem en gang imellem. Jeg kørte fra motorvejen ved Montreaux. Jeg skulle ned at køre langs søvejen i Montreaux. Der finden en meget lille park lige ved vejen, hvor jeg stoppede på min første tur. Jeg var (og er) så betaget af dens blomsterpragt og udsigt til Mont Blanc, at den måtte jeg se igen. Lige nu, - mens jeg skriver dette, ser jeg Freddy Mercury og Queen spille "Bohemian Rhapsody". Lidt underligt, for lidt længere fremme i Montreaux står vist nok verdens eneste hyldest til Freddy i form af en statue. Og så kommer jeg altid til at tænke på "Smoke on the Water" med Deep Purple, når jeg er i Montreaux.

Château de Tourbillon

Jeg kørte videre på motorvejen mod Sion. Man kører i en dal med bjerge på begge sider. Ved Martigny drejer vejen mod øst og man fortsætter langs den unge Rhoneflod. Man kan ikke se den fra motorvejen, men man kan se vinmarkerne op ad de stejle skrænter mod nord. Jeg havde fundet et vandrehjem i Sion forinden, så jeg kørte lige en tur rundt i byen, for at se om vandrehjemmet ligger tæt nok ved bymidten. Det gør den. Jeg kunne ikke finde tilbage, så jeg måtte bruge GPS'en igen. Den driller med at lukke vand ind, når det regner, så der er dug på indersiden af glasset og så vil den ikke tage mod ordre fra mine fingre. Jeg fandt det dog, men der var ingen på vandrehjemmet til at give mig et værelse. De åbner først for gæster kl 17, men jeg kunne låse mit MC-tøj ind i et skab og så gå en tur i byen. Jeg fandt "strøget", fik lige et glimt at slottet, Château de Tourbillon, der ligger højt over byen. Så var det tid til en øl på en af de mange fortovscafèer. Der er god plads. Jeg er her mellem to højsæsoner. Nu var jeg ved at være frokostsulten. Klokken var vel 14 og jeg tænkte, at jeg da kunne få en salat på et pizzaria, hvor jeg tidligere havde lånt toilettet.  Damen kunne huske mig og da jeg var den eneste kunde, fik jeg en udsøgt betjening. Hun tilbød mig chili til salaten og jeg kan da godt lide chili. Hun "glemte" lige at fortælle, at hun selv havde importeret chilien fra sit hjemland Venezuella. Der stod ild ud af min mund og røg ud af mine ører. Hendes mellemnavn må være "Chili Klaus".

Nu var det vist tid til at få sit værelse. Jeg fik et lille dobbeltværelse for mig selv. Badeværelse og toilet er ude på gangen lige ved siden af. Det er fint og nydeligt. Jeg har betalt for tre dage foreløbig. Nu må vi se, hvad der sker.

Jeg hvilede mig lidt og tog så ned til pizzariaet igen ved 20-tiden, hvor jeg fik deres Pizza Ftuitti de Mare med et glas Fendant som er lavet af druen Chasselas. Det er ikke en særlig fin drue, men den er ret populær i Schweiz og den kan åbenbart lave en rimelig hvidvin. Glasset smagte i hvert fald godt. Jeg skrev dagbog til endnu et par glas og så var det ellers hjem i seng.