søndag den 28. april 2019

28. april 2019 - Vinsmagning

Chateaux de Tourbillon. Set fra nord.
Jeg bor på et vandrehjem, så man kan vel ikke forlange for meget af morgenmaden, men den var nu udmærket - efter omstændighederne. Der var ikke noget varmt, undtaget selvfølgelig kaffen, men der var gryn og cornflackes og der var selvfølgelig brød og forskellige slags pålæg.Jeg blev i hvert fald mæt, så jeg lagde mig lige på sengen bagefter. Jeg ville op til Chateaux de Tourbillon, som ligge højt hævet over byen. Derefter ville jeg smage vin hos Charles Bonvin lidt uden for byen, men da slottet lå på vejen dertil, ville jeg tage den først.Google Maps foreslog en vej, så afsted. Jeg gik om på den anden side af knolden, som slottet ligger på, men det skulle vise sig, at Google ledte mig på afveje.
Jeg endte ved en autolakerer, der ligger lige under slottet, men da bjerget går lodret op til slottet, var der ingen mulighed for at komme derop. I hvert fald ikke på denne side. Nå, - jeg måtte videre til vinsmagningen. Jeg gik langs foden af vinmarkerne, som er de stejleste vinmarker, jeg endnu har set, tror jeg, og jeg har set Mosel og Cote Rotie.

Les Celliers de Sion
Charles Bonvin har bygger et helt nyt og flot præsentationshus lige under skrænterne og de laver både røde og hvide vine der. Jeg viste lidt interesse for firmaet, så jeg blev sat til at se en videopræsentation af firmaet. Det tog kun 10 min. og derefter var det med at få startet smagningen. Det er et hårdt job, men nogen skal jo gøre det. De har et af de smarte anordninger, hvor man får et kort med et beløb på og så kan man købe små smagsprøver. Størelsen er man selv herre over. Møngden i glasset er lille, mellem eller normal. Jeg valgte altid lille, for der var mange jeg skulle igennem. Hvert glas smagsprøve kostede omkring 1,50 SFR. Først de hvide. De er overraskende gode og de bruger vinsorter, som kun findes i Schweiz, men også mere almindelige. Derudover har de ingen kvaler med at blande sorter, som ingen andre ville gøre.

Vinautomat
Så gik jeg over til de røde. Her var også mærkelige blandinger, men her bruges "almindelige" franske sorter. Jeg viste så tilpas meget interesse, at pigen bad mig smage andre vine end dem man kunne vælge i automaten. Det gik jeg modvilligt med til. Forestil dig en blanding af Pinot Noir og Merlot. Det har jeg fa..... aldrig før prøvet, men det smagte fint. Det kom til at tage et par timer, men tiden går jo hurtig i godt selskab. Jeg købte fire vine. Du får ikke vide hvilke, for nogen skal smage dem senere på turen, og de kan godt glæde sig. Forresten glemte de at tage betaling for smagningen og jeg fik 10% rabat.
Deres showroom
Vinsmagningen løb op i 30 SFR, så alt i alt en fin smagning. Jeg måtte slæbe flaskerne hjem og var vel egentlig blevet lidt sulten og tænkte, at min pizzadame, fra i går, gerne ville servere en salat. Hun havde søndagslukket, så det blev der ikke noget af, så det blev en købesalat fra koisken på banegården. Den var også ganske fortrinlig. Jeg måtte lige sove ovenpå alle de erfaringer, jeg havde fået ved vinsmagningen. Jeg gik bagefter en tur rundt i byen for at finde et sted at spise.
Det skulle vise sig at være sværere end som sagt. Jeg fik dog set en del af den gamle bydel, som er blevet til fine gågader med dyre forretninger. Alt er rent og pænt. Næsten for meget. Jeg fandt et pizzaria, skulle det vise sig, men jeg fik nu hvide asparges med hollandaisesovs til forret og en bøf til hovedret. Det var fint! Jeg bad om en halv flaske Pinot Noir fra området til maden, men han kom med en Syrah. Han sagde det vist, men jeg fattede det ikke. Da jeg smagte det og ikke lige kunne forstå smagen, gik han straks hen og skiftede den til en Pinot Noir. Ikke noget bøvl der. Han serverede en Grappa til kaffen på husets regning. En fin oplevelse.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar