søndag den 28. april 2019

26. april 2019 - Afrejse


Klar til afrejse
Planen havde hele tiden været at tage biltoget fra Hamborg til Lörrach og derfra til Thann i Alsace. Derefter til Macon og så Mont Blanc. Til sidst til Sion i Schweiz. Sion ligger i Schweizes største vinområde Valais. Et par dage før afrejsen kiggede jeg på vejrudsigten og den så bestemt ikke god ud for Frankrig, så jeg tog en hurtig beslutning. Jeg ville starte med Sion. Så måtte vejrguderne bestemme resten. Det er jo egentlig hele ideen med turen. Friheden og inspirationen skal råde.

Fredagen oprandt og jeg tog afsted kl. 11. Jeg ville lige køre til Brørup først og besøge min far på plejehjemmet. Han fyldte 90 i januar og mange af hans venner er væk, så han trænger til selskab. Da jeg kom til Kolding brød helvede løs i form af en ordentlig tordenvejr. Jeg hold ind lige efter at være kommet på Esbjergmotorvejen. Jeg fik mig nogle smørrebrød og imens stilnede regnen af til et mere akceptebelt niveau. Jeg kørte videre mod Brørup. Jeg var hos far en times tid, så måtte jeg køre videre mod Hamborg. Regnen var stoppet, så det gik egentlig fint. Jeg var noget overrasket over hvor mange solceller Tyskland har stillet op langs motorvejen nær Flensborg. Der er kommet mange nye til siden sidst. Det må da kunne betale sig, - ikke bare i CO2-regnskabet, men også i Euro. Jeg kom ind i en kø længere nede. Det var kun en enkelt bil og lidt politi, som alle holdt i nødsporet, men det gav alligevel næsten 7 km kø. Senere foreslog GPS'en en omvej pga. en ny kø, så den tog jeg. Jeg kom til banegården i Altona kl 18. Jeg havde lige tid til en burger og så var det ellers tid til at køre "om bord". Jeg havde taget en kop kaffe med i toget, som jeg drak, mens jeg spillede "Kryds" på min tablet. I seng kl. 23, - godt træt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar