mandag den 29. april 2019

29. april 2019 - Alperne


Barrage Dixence
Jeg spiser som regel morgenmad kl. 8. Så slapper jeg lige lidt af med dagens avis bagefter. I dag kørte jeg lidt før 10. Jeg ville op at se Grande Dixence.  Det er Europas højest beliggende dæmning. Det ligger ca. 15 km syd for byen, men højt oppe, så jeg kom op i sneen. Det var nok også sneen, der var årsagen til at vejen helt derop var lukket, så jeg kunne kun se den nedefra. Der går en svævebane helt op på dæmningen, men den kunne jeg altså ikke prøve. Jeg gik så højt op, som jeg kunne og tog et billede. Der lå meget sne endnu.



Pyramides d’Euseigne

På vejen ned kom jeg forbi et af de brune turistskilte, der fortalte om Pyramides d’Euseigne. Jeg havde læst om pyramiderne, men glemt dem igen. Det er naturlige "pyramider", der er dannet siden seneste istid. Nogle store sten har beskyttet kalkunderlaget mod regn. Resten er skyllet væk og nu står bare nogle høje søjler med en sten på toppen. Det ser meget uvirkeligt ud.














Læg mærke til rækværket på bjergsiden
Jeg kunne nu få tid til at køre over på den anden side af dalen, - nord for Sion. På vejen købte jeg et par sandvich. Jeg ville op at se Bisse du Torrent-Neuf. Det er en del af et kanalsystem, som især vinbønderne har lavet for at få nok vand til vinplanterne på de tørre skråninger. Der er en sti langs kanalen og den går til tiden langs bjergsiden. I starten går man i skoven indtil man kommer til et vandfald, som er starten af kanalen. Derefter går man langs klippevæggen.  Der er heldigvis sat rækværk op og enkelte steder hænger "stien" ud over skrænten.

Hængebro af stål
Der er også lavet to hængebroer over nogle dybe kløfter. Det er interessant for folk med højdeskræk. Det lider jeg heldigvis ikke af, så jeg nød den fantastiske udsigt over dalen. Jeg vendte om da jeg havde gået 2,5 km og fulgte næsten samme vej tilbage. Jeg var træt og også lidt sulten igen, så jeg bestemte mig for at besøge min pizza-dame, Jeny, igen. Hun laver altså bare god mad, så jeg fik en tomatsalat med mozzarella og en stor øl. Jeg var næsten alene i restauranten, så jeg fik en snak med hende. Hun er født af italienske forældre i Venezuella, men flyttede til Schweiz, da hendes mand arbejdede for Nestlè. Han døde for 9 måneder siden af kræft, så hun har næsten lige startet denne lille restaurant, kaldet "Il Giusto Gusto". Jeg skrev en del af denne dagbog i restauranten og sluttede med at spise  aftensmad.

Jeg var træt, så jeg slæbte mig hjem på værelset og slappede af inden jeg gik i seng.

Udsigt mod nord over Sion med vinmarkerne over byen.

søndag den 28. april 2019

28. april 2019 - Vinsmagning

Chateaux de Tourbillon. Set fra nord.
Jeg bor på et vandrehjem, så man kan vel ikke forlange for meget af morgenmaden, men den var nu udmærket - efter omstændighederne. Der var ikke noget varmt, undtaget selvfølgelig kaffen, men der var gryn og cornflackes og der var selvfølgelig brød og forskellige slags pålæg.Jeg blev i hvert fald mæt, så jeg lagde mig lige på sengen bagefter. Jeg ville op til Chateaux de Tourbillon, som ligge højt hævet over byen. Derefter ville jeg smage vin hos Charles Bonvin lidt uden for byen, men da slottet lå på vejen dertil, ville jeg tage den først.Google Maps foreslog en vej, så afsted. Jeg gik om på den anden side af knolden, som slottet ligger på, men det skulle vise sig, at Google ledte mig på afveje.
Jeg endte ved en autolakerer, der ligger lige under slottet, men da bjerget går lodret op til slottet, var der ingen mulighed for at komme derop. I hvert fald ikke på denne side. Nå, - jeg måtte videre til vinsmagningen. Jeg gik langs foden af vinmarkerne, som er de stejleste vinmarker, jeg endnu har set, tror jeg, og jeg har set Mosel og Cote Rotie.

Les Celliers de Sion
Charles Bonvin har bygger et helt nyt og flot præsentationshus lige under skrænterne og de laver både røde og hvide vine der. Jeg viste lidt interesse for firmaet, så jeg blev sat til at se en videopræsentation af firmaet. Det tog kun 10 min. og derefter var det med at få startet smagningen. Det er et hårdt job, men nogen skal jo gøre det. De har et af de smarte anordninger, hvor man får et kort med et beløb på og så kan man købe små smagsprøver. Størelsen er man selv herre over. Møngden i glasset er lille, mellem eller normal. Jeg valgte altid lille, for der var mange jeg skulle igennem. Hvert glas smagsprøve kostede omkring 1,50 SFR. Først de hvide. De er overraskende gode og de bruger vinsorter, som kun findes i Schweiz, men også mere almindelige. Derudover har de ingen kvaler med at blande sorter, som ingen andre ville gøre.

Vinautomat
Så gik jeg over til de røde. Her var også mærkelige blandinger, men her bruges "almindelige" franske sorter. Jeg viste så tilpas meget interesse, at pigen bad mig smage andre vine end dem man kunne vælge i automaten. Det gik jeg modvilligt med til. Forestil dig en blanding af Pinot Noir og Merlot. Det har jeg fa..... aldrig før prøvet, men det smagte fint. Det kom til at tage et par timer, men tiden går jo hurtig i godt selskab. Jeg købte fire vine. Du får ikke vide hvilke, for nogen skal smage dem senere på turen, og de kan godt glæde sig. Forresten glemte de at tage betaling for smagningen og jeg fik 10% rabat.
Deres showroom
Vinsmagningen løb op i 30 SFR, så alt i alt en fin smagning. Jeg måtte slæbe flaskerne hjem og var vel egentlig blevet lidt sulten og tænkte, at min pizzadame, fra i går, gerne ville servere en salat. Hun havde søndagslukket, så det blev der ikke noget af, så det blev en købesalat fra koisken på banegården. Den var også ganske fortrinlig. Jeg måtte lige sove ovenpå alle de erfaringer, jeg havde fået ved vinsmagningen. Jeg gik bagefter en tur rundt i byen for at finde et sted at spise.
Det skulle vise sig at være sværere end som sagt. Jeg fik dog set en del af den gamle bydel, som er blevet til fine gågader med dyre forretninger. Alt er rent og pænt. Næsten for meget. Jeg fandt et pizzaria, skulle det vise sig, men jeg fik nu hvide asparges med hollandaisesovs til forret og en bøf til hovedret. Det var fint! Jeg bad om en halv flaske Pinot Noir fra området til maden, men han kom med en Syrah. Han sagde det vist, men jeg fattede det ikke. Da jeg smagte det og ikke lige kunne forstå smagen, gik han straks hen og skiftede den til en Pinot Noir. Ikke noget bøvl der. Han serverede en Grappa til kaffen på husets regning. En fin oplevelse.

27. april 2019 - Gennem Schweiz


Montreaux.
Udsigt over Montreauxsøen
med Mont Blanc bjergene i baggrunden
Vi blev vækket i toget allerede kl. 6:30, men jeg var nu vågen. Jeg havde sovet fint, modsat den ældre tyske dame, som også lå i nederste køje over for mig. Hun havde jo heller ikke kørt over 400 km dagen forinden. Der var også en ung mand fra Schweiz, så jeg fik rigtig øvet mit tyske, - især da det viste sig, at damen var tysklærerinde. Interessant og lærerigt. Vi kunne forlade toget kl. 8:30, men derefter tog det lidt tid at rangere vognene med biler og min motorcykel på plads, så vi kunne køre fra borde. Jeg havde været eneste MC på toget.

Jeg kørte til grænsen, hvor jeg købte en "vignette", - en tilladelse til at køre på de schweiziske motorveje. Derefter videre mod Bern. Benzintanken var ved at være tom, men heldigvis kom der endelig en rasteplads med benzin og morgenmad. Det kan knapt kaldes morgenmad, som serveres på toget. Videre sydpå blev vejret efterhånden bedre og solen tittede frem en gang imellem. Jeg kørte fra motorvejen ved Montreaux. Jeg skulle ned at køre langs søvejen i Montreaux. Der finden en meget lille park lige ved vejen, hvor jeg stoppede på min første tur. Jeg var (og er) så betaget af dens blomsterpragt og udsigt til Mont Blanc, at den måtte jeg se igen. Lige nu, - mens jeg skriver dette, ser jeg Freddy Mercury og Queen spille "Bohemian Rhapsody". Lidt underligt, for lidt længere fremme i Montreaux står vist nok verdens eneste hyldest til Freddy i form af en statue. Og så kommer jeg altid til at tænke på "Smoke on the Water" med Deep Purple, når jeg er i Montreaux.

Château de Tourbillon
Jeg kørte videre på motorvejen mod Sion. Man kører i en dal med bjerge på begge sider. Ved Martigny drejer vejen mod øst og man fortsætter langs den unge Rhoneflod. Man kan ikke se den fra motorvejen, men man kan se vinmarkerne op ad de stejle skrænter mod nord. Jeg havde fundet et vandrehjem i Sion forinden, så jeg kørte lige en tur rundt i byen, for at se om vandrehjemmet ligger tæt nok ved bymidten. Det gør den. Jeg kunne ikke finde tilbage, så jeg måtte bruge GPS'en igen. Den driller med at lukke vand ind, når det regner, så der er dug på indersiden af glasset og så vil den ikke tage mod ordre fra mine fingre. Jeg fandt det dog, men der var ingen på vandrehjemmet til at give mig et værelse. De åbner først for gæster kl 17, men jeg kunne låse mit MC-tøj ind i et skab og så gå en tur i byen. Jeg fandt "strøget", fik lige et glimt at slottet, Château de Tourbillon, der ligger højt over byen. Så var det tid til en øl på en af de mange fortovscafèer. Der er god plads. Jeg er her mellem to højsæsoner. Nu var jeg ved at være frokostsulten. Klokken var vel 14 og jeg tænkte, at jeg da kunne få en salat på et pizzaria, hvor jeg tidligere havde lånt toilettet.  Damen kunne huske mig og da jeg var den eneste kunde, fik jeg en udsøgt betjening. Hun tilbød mig chili til salaten og jeg kan da godt lide chili. Hun "glemte" lige at fortælle, at hun selv havde importeret chilien fra sit hjemland Venezuella. Der stod ild ud af min mund og røg ud af mine ører. Hendes mellemnavn må være "Chili Klaus".

Nu var det vist tid til at få sit værelse. Jeg fik et lille dobbeltværelse for mig selv. Badeværelse og toilet er ude på gangen lige ved siden af. Det er fint og nydeligt. Jeg har betalt for tre dage foreløbig. Nu må vi se, hvad der sker.

Jeg hvilede mig lidt og tog så ned til pizzariaet igen ved 20-tiden, hvor jeg fik deres Pizza Ftuitti de Mare med et glas Fendant som er lavet af druen Chasselas. Det er ikke en særlig fin drue, men den er ret populær i Schweiz og den kan åbenbart lave en rimelig hvidvin. Glasset smagte i hvert fald godt. Jeg skrev dagbog til endnu et par glas og så var det ellers hjem i seng.

26. april 2019 - Afrejse


Klar til afrejse
Planen havde hele tiden været at tage biltoget fra Hamborg til Lörrach og derfra til Thann i Alsace. Derefter til Macon og så Mont Blanc. Til sidst til Sion i Schweiz. Sion ligger i Schweizes største vinområde Valais. Et par dage før afrejsen kiggede jeg på vejrudsigten og den så bestemt ikke god ud for Frankrig, så jeg tog en hurtig beslutning. Jeg ville starte med Sion. Så måtte vejrguderne bestemme resten. Det er jo egentlig hele ideen med turen. Friheden og inspirationen skal råde.

Fredagen oprandt og jeg tog afsted kl. 11. Jeg ville lige køre til Brørup først og besøge min far på plejehjemmet. Han fyldte 90 i januar og mange af hans venner er væk, så han trænger til selskab. Da jeg kom til Kolding brød helvede løs i form af en ordentlig tordenvejr. Jeg hold ind lige efter at være kommet på Esbjergmotorvejen. Jeg fik mig nogle smørrebrød og imens stilnede regnen af til et mere akceptebelt niveau. Jeg kørte videre mod Brørup. Jeg var hos far en times tid, så måtte jeg køre videre mod Hamborg. Regnen var stoppet, så det gik egentlig fint. Jeg var noget overrasket over hvor mange solceller Tyskland har stillet op langs motorvejen nær Flensborg. Der er kommet mange nye til siden sidst. Det må da kunne betale sig, - ikke bare i CO2-regnskabet, men også i Euro. Jeg kom ind i en kø længere nede. Det var kun en enkelt bil og lidt politi, som alle holdt i nødsporet, men det gav alligevel næsten 7 km kø. Senere foreslog GPS'en en omvej pga. en ny kø, så den tog jeg. Jeg kom til banegården i Altona kl 18. Jeg havde lige tid til en burger og så var det ellers tid til at køre "om bord". Jeg havde taget en kop kaffe med i toget, som jeg drak, mens jeg spillede "Kryds" på min tablet. I seng kl. 23, - godt træt.